Hanky Panky

iDrink https://idrink.dk/drinks/hanky-panky/

Ingredienser

  • 4,5 cl - Gin
  • 4,5 cl - Vermouth, sød
  • 2 ryst - Fernet Branca
  • Garnish - Appelsinskal
  • - Isterninger

Fremgangsmåde

  1. Tilføj 4,5 cl Gin, 4,5 cl Vermouth og 2 ryst Fernet Branca i et røreglas
  2. Fyld glasset med isterninger og rør rundt i ca. 20 sekunder, indtil ingredienserne blandes og opløses
  3. Si indholdet ned i et coupe cocktailglas og twist appelsinskrællen ud over cocktailen
  4. Herefter bruges resten af appelsinskrællen som garnish

Hanky Panky, den perfekte drink til personen der elsker Fernet Branca. Spiritussen er nemlig en del af longdrinken og giver et touch til de smagsnuancer, som drinken indeholder. Derudover indeholder cocktailen vermouth og gin som base hvilket betyder, at denne drink er yderst stærk og alkohol baseret. Der er altså ikke nogen blandingsprodukter og derfor er der tale om, en meget stærk drink. Hanky Panky’s historie går lang tid tilbage og har gennem mange årtier, været en del af bartendernes cocktail magasiner. 

 

Hvis man er til søde drinks med mange opblandings ingredienser, bør man bestemt vælge en anden opskrift. Dette kan ikke siges højt nok og drinken passer bestemt ikke til alle. Men hvis man kan lide tunge alkohol dufte og en smag af kraftige spiritus, er man kommet til det helt rigtige sted. 

 

I originale opskrifter af Hanky Panky, tilføjes der som ved old fashioned, et twist af appelsin skræl på toppen. Dette trick passer perfekt til alkohol dominerede drinks og giver en frisk fornemmelse. Det er specielt lugten af appelsin, der skaber en god balance med appelsin som garnish. Appelsinskallen bør være økologisk for, at undgå sprøjtemidler. Dette er fordi man tilføjer appelsinskallen til drinken og på den måde kan man opnå en bedre kvalitet af drinken.

Cocktailens oprindelse

Det var Harry Craddock, der i tidernes morgen opfandt denne besynderlige opskrift. Dette var da en herrer ved navn Sir Charles Hawtrey, kom ind i hans bar. Han spurgte efter sigende efter en meget stærk blanding, der havde noget ryk i. Dette skulle han ikke lede længe efter og dermed, var denne formidable drink opfundet. Den skulle herefter opleve stor succes og blev altså en del af barer i hele verden. En af de mest anerkendte cocktails, med indhold udelukkende af alkohol. En anden klassisk drink af samme klasse er Old Fashioned, som stammer fra samme tid. Opskriften blev først set i “the Savoy Cocktail Book”, hvor den blev beskrevet som værende en alletiders blanding. Dette var i 1930’erne, Craddock’s cocktails blev dog først for alvor anerkendt, senere hen i Londons kendte barmiljø.