Sazerac
Ingredienser
- 5 cl - Rye whisky
- 1 cl - Absint eller pastis
- 1 sukkertern
- 2 dashes - Angostura bitters
- 1 dash - Peychaud's bitters
- Citron - til garnish
Fremgangsmåde
- Klargør et glas ved at skylle det med absint eller pastis, så det bliver smurt ind, og hæld overskuddet ud.
- I et andet glas, kom sukkerternet og dashes af Angostura og Peychaud's bitters over det.
- Tilsæt 5 cl rye whisky i glasset med sukker og bitters.
- Rør ingredienserne sammen indtil sukkeret er opløst.
- Hæld blandingen over i det forberedte glas.
- Garnish med en citronskal, og pres den over drinken for at frigive olierne.
Om Sazerac
Sazerac er en klassisk cocktail, der repræsenterer essensen af New Orleans' rige drikkultur. Denne drik er kendetegnet ved sin komplekse blanding af smag og en raffineret styrke, der gør den til en favorit blandt både bartendere og hausejere. Sazerac’en frister med sin dybe, forbindelse til rye whisky, der harmonerer med bitters og en let sødmen fra sukkeret, mens absinthens krydrede noter giver et unikt touch. Den serveres oftest i et afkølet glas, der tidligere har været skvulpet med absint, hvilket skaber en næsten ceremoniel oplevelse ved indtagelsen.
Min første erfaring med Sazerac var en aften i New Orleans, hvor jeg besluttede at kaste mig ud i byens pjaskede natteliv. Stemningen var elektrisk, og der var duften af jazzmusik, der fyldte gaderne. Jeg besøgte en hyggelig bar, der havde specialiseret sig i klassiske cocktails. Som jeg studerede cocktailkortet, blev jeg tiltrukket af Sazeracens historie - en drink, der siger så meget om byens sjæl. Jeg bestilte den, og bartenderen fremstillede den med omhu. Smagen var en perfekt balance mellem det søde og bitre, med en let anelse af lakrids fra absinthen. Det var ikke blot en cocktail, men en rejse ind i New Orleans' kultur og tradition.
Den historie, der omgiver Sazerac, er lige så kompleks som smagen. Drinken menes at stamme fra midten af 1800-tallet i New Orleans og kan tilskrives Antoine Amedie Peychaud, en kreolsk apoteker, der udviklede Peychaud's bitters, en af drinkens nøgleingredienser. Disse bitters blev oprindeligt brugt til medicinske formål, men snart fandt de vej ind i cocktailscenen. Peychaud begyndte at blande sin bitters med cognac, hvilket resulterede i en drik, der snart blev kendt som Sazerac. Denne tidlige version blev serveret i et glas med sukker og en skvæt af bitters og vand.
Over tid skiftede opskriften fra cognac til rye whisky, hvilket i dag er den dominerende base spiritus i Sazerac. Det skulle blive en favorit blandt amerikanerne, især i det sydlige USA. New Orleans er stolt af sin Sazerac-historie og kalder den endda for sin officielle cocktail i 2008. Med denne status har Sazerac vist sig at være mere end blot en drink; den har taget form som et symbol på byens alsidige kultur, krydret med historie og tradition.
I dag finder man Sazerac på cocktailbarer verden over, og hver bartender tilføjer sin egen kreative drejning til den klassiske opskrift. Men uanset hvordan den bliver lavet, forbliver Sazerac en hyldest til den tid, hvor cocktails blev mere end bare drikkevarer - de blev et mødested, en oplevelse og en måde at forbinde sig med samhørigheden i en by som New Orleans. Det er en drik, som jeg bærer med mig fra den første oplevelse; en påmindelse om, hvordan en simpel cocktail kan bære på historie, tradition og problemerne i en bys sjæl. Når jeg tager en tår af en Sazerac, kan jeg næsten høre jazzen spille og mærke den varme brise blæse ind fra Mississippi-floden.
